Thailand - mandag den 23. februar 2004
Shopping i Bang Saphan
Vækkeuret ringede lidt før kl. 6. I dag skulle vi have hele solopgangen med! Desværre var der nogle mørke skyer i horisonten, så det blev først flot ved 7-tiden.
De "unge" valgte at tage med hotellets gratis transport ind til Bang Saphan, for at få vekslet. I banken blev vi henvist til at benytte pengeautomaten udenfor banken - med de begrænsninger, der ligger i beløbsstørrelser.
Den første automat blev hurtigt tømt for kontanter, så mens Vibe og Marie gik til damefrisør, prøvede vi lykken ved flere andre automater. Det lykkedes først, da vi opdagede en pengeautomat lige uden for en seven-eleven butik. Her kunne vi til gengæld hæve 15.000 bath, som plejer at være maksimum ved brug af Eurocard.
Marie og Vibe havde gang i en større runde med hårvask, klipning og manucure, så vi nåede ikke med den ordinære transport hjem kl. 11. Vi sendte Torben hjem og bad dem hente os kl. 12.
Lasse og jeg fordrev tiden med at kigge på markedet, der var noget mindre end om lørdagen.
Kl. 11:50 var pigerne færdige - og 250 bath fattigere, så det passede fint med vores aftale om at blive hentet kl. 12. Også den aftale blev holdt til punkt og prikke. En smilende og imødekommende chauffør kørte os hjem. På vejen hjem bad jeg ham gøre et foto-stop ca. 2 km. syd for Bang Saphan og han steg endda med ud af bilen, for at se, hvad det var, jeg gerne ville fotografere!
Efter en let frokost på hotellets restaurant, var der dømt afslapning, solbadning og svømning. Eftermiddagen blev krydret med at få pakket kuffert. I morgen skulle vi videre til Krabi.
Kl. 19:30 var der en aperitif, inden hotellet havde linet op til barbecueaften. Hele eftermiddagen havde de ansatte slæbt de store og tunge borde og stole fra restauranten på 1. sal ned på græsset, så vi kunne sidde og spise tæt på stranden.
Det var fortrinsvis franskmænd, der deltog. Som altid når maden er betalt på forhånd, kaster nogle sig over buffet'en med salater, brød, fisk, rejer, spyd med forskellige slags kød og frugt. Der blev skovlet godt til. Marie konstaterede, at tjenerne måtte bære en del rester med ud fra folks tallerkner. Svineri - og synd for hotellet. Også træls for os andre, for vi skulle vente på, at der blev lavet mere mad.
Så snart maden var konsumeret, var bordene tomme. Vi sad stort set alene tilbage. Mens det hårdt prøvede personale begyndte at slæbe borde og stole tilbage igen, trak vi os tilbage til en kop godnatøl og en whisky.
Næste morgen talte vi med Claude og han var også lidt skuffet over, at folk så hurtigt havde forladt barbecue-aftenen. Han havde håbet på, at folk blev og dansede efter maden.
